Tilbage til valg af portalTilbage til valg af portal

Se film i undervisningen

Sådan er søskende

DFI tilbyder fire nye dokumentarfilm der handler om, hvad det vil sige at have søskende - på godt og ondt. Filmene er for de 6-11-årige.

Hvilke tanker går gennem hovedet, når man skal have en lillebror? Og hvordan føles det pludselig at blive enebarn, når storesøster rejser til Japan? At være storesøster, lillebror eller den midt imellem er en central del af identiteten – for både børn og voksne.

Danske instruktører ser nærmere på forskellige søskendekonstellationer i fire korte dokumentarfilm for de 6-11-årige. Kameraet er fluen på væggen, og følelserne er genkendelige i de fire film, der går til sagen med både humor og alvor i børnehøjde. "Det har været vigtigt for os, at de fire film ikke skulle problematisere det at være søskende, men derimod vise universelle træk ved søskendeforhold," siger filmkonsulent Dorte Høeg Brask, der har støttet filmene.

De fire film er:

Sådan er søskende - Jennis storesøster af Max Kestner

Sådan er søskende - Lige midt i mellem af Laila Hodell

Sådan er søskende - Mig og min tvilling af Mikala Krogh

Sådan er søskende - Mig uden dig af Aage Rais-Nordentoft

Læs mere om tankerne bag serien her

 





Publiceret: 29.02.2012