Finder du ikke svar på dit spørgmål om Filmstriben her, er du velkommen til at kontakte os på DBCs Kundeservice
Windows 8
På Windows 8 styresystem er det desværre ikke muligt at se filmene fra Filmstriben via Internet Explorer "App'en" fra den indbyggede Statmenu.
Men filmene kan ses hvis man via det bagvedliggende "skrivebord" starter Internet Explorer i en almindelig "gammeldags" udgave.
Oplever du pause og spole problemer?
Hvis du oplever problemer med at starte en film efter den har været på pause eller problemer med at spole frem og tilbage, kan det skyldes et problem med dit installeret Silverlightprogram.
Vi vil anbefale dig at afinstallere Silverlight fra computeren og reinstallere det fra denne side:
http://www.microsoft.com/getsilverlight/Get-Started/Install/Default.aspx
Herefter skulle du igen kunne pause og spole filmen uden problemer.
Er du Mac bruger?
- og har svært ved at fjerne Silverlight fra computeren, så se dette link
Hakker eller buffer filmen?
Der kan være flere årsager til at en film hakker eller buffer. Årsagen kan være at din computer ikke er kraftig nok, at din internetforbindelse ikke leverer nok båndbredde konstant under afspilningen eller har haft pakketab på forbindelsen under afspilningen. Det kan også skyldes at andre programmer bruger noget af båndbredden, opdatering af programmer, download af store filer o.lign.
Vi anbefaler i øvrigt altid at bruge kabelforbindelse.
Tjek din bredbåndsforbindelse her
Herunder kan du se forskellige løsningsforslag.
Filmene begynder at buffe under afspilning, når din netværksforbindelse taber forbindelsen et kort øjeblik. Dette kaldes "pakketab". Filmstriben er sensitiv overfor data-pakketab på forbindelsen, så hvis dette sker, vil det føre til at filmene buffer ( dette sker dog primært på trådløs opkobling ).
Almindelige årsager til pakketab
Almindelige årsager til pakketab omfatter:
* Overbelastning af LAN - Opstår, når routere eller andet netværksudstyr er overbelastet. Det kan opstå på hjemmenetværket, hos internetudbyderen eller på firmaets netværk.
* Forstyrrelser i trådløst LAN - Opstår, når et stort antal trådløse enheder har forbindelse til adgangspunkterne. Det kan også opstå, når der er interferens fra andre enheder, f.eks. mobiltelefoner, trådløse telefoner eller en mikrobølgeovn.
* Fejlbehæftet LAN-forbindelse - Opstår, når en ledning er defekt eller beskadiget.
* Hardwarekonfiguration - Opstår, når netværksudstyret i hjemmet, hos netværksudbyderen eller i firmaet er konfigureret forkert.
Hvad du kan gøre for at reducere pakketab?:
Hvis du arbejder i et trådløst netværk, kan du forbedre forbindelsen ved at:
* Flytte dig nærmere det trådløse adgangspunkt.
* Bruge et mindre optaget adgangspunkt.
* Skifte til en kabelforbindelse.
BEMÆRK!
Du kan også finde flere metoder til at forbedre den trådløse forbindelse i produktdokumentationen til routeren/WLAN-kortet.
Hvis du arbejder i et netværk med ledning, kan du forbedre forbindelsen ved at:
* Kontrollere, om andre computere på netværket foretager omfattende dataoverførsler, og om de i så fald kan forsinkes eller stoppes.
* Sørge for, at routeren eller modemmet indeholder den senest tilgængelige firmware.
* Kontrollere netværkskablerne mellem computeren og routeren og mellem routeren og modemmet for at sikre, at de er tilsluttet, og at de ikke viser tegn på beskadigelse.
Kontakt evt. din internetudbyde for yderligere hjælp og løsningsforslag.
Du er også altid velkommen til at kontakte DBC’s kundeservice
Hvornår kommer Filmstriben på Ipad og andre tablets?
For at Filmstriben kan blive tilgængelig på Ipad og andre tablets kræver det en omkodning af alle film til et andet format, samt en del yderligere investeringer i software. Der vil derfor gå en rum tid inden Filmstriben bliver tilgængelig på Ipad og andre tablets.
Virker Filmstriben på linux maskiner?
Silverlight kan desværre ikke afspille DRM krypteret indhold på linux maskiner. Her på silverlight-siden kan du se hvilke systemer der understøtttes under fanen "system requirements".
Man kan godt installere moonlight (silverlight til linux), men det er DRM krypteringen (kopibeskyttelsen) som linuxplatformen desværre ikke kan håndtere.
Får du fejlkode 6003/6013/6028, når du prøver at afspille Filmstribens film i Silverlight playeren?
Der kan være forskellige årsager til fejlmeddelelsen. Her er dem vi kender med forslag til hvordan fejlen kan afhjælpes:
Kontroller at computerens dato og tid er korrekt
Der kan være uoverensstemmelse mellem computerens dato og tid og den dato og tid der udleveres med DRM-licensen. Klik på Start→ Kontrolpanel →Dato og klokkkeslæt. Sæt dato og tid til den aktuelle korrekte, genstart computeren, åben Filmstriben og prøv at afspille filmen.
Fejl ved konfigurationsfil
På nogle computere opstår en fejl i forbindelse med opdatering af Silverlight. Det kan løses ved at omdøbe eller slette en konfigurationsfil (mspr.hds) som stammer fra Silverlight version 3.
Filens placering er forskellig alt efter hvilket styresystem du har på din computer. Hvis du ikke kan finde filen kan det være fordi den ligger under skjulte filer og mapper. Så skal du åbne Start→ Kontrolpanel→ Mappeindstillinger→ Vis→ Skjulte filer og mapper. Afmærk Vis skjulte filer og mapper og klik OK.
Hvis du fortsat ikke kan se filen kan du åbne Start→ Kør, skrive stien ind i feltet og klikke OK.
Styresystem Filens placering
Windows Vista C:\ProgramData\Microsoft\PlayReady
Windows XP C:\Documents and Settings\All Users\Application Data\Microsoft\PlayReady\mspr.hds
Windows 7 C:\Users\All Users\Application Data\Microsoft\PlayReady\mspr.hds
MAC HD > Library > Application Support > Microsoft > PlayReady > mspr.hds
Luk alle browservinduer.
Find den relevante mappe på din computer. Du kan se hvor den kan være placeret i oversigten ovenfor.
Omdøb filen ’mspr.hds’ til noget andet – fx ’mspr.hds.old’ eller ’mspr.hds.gl’
Åben browseren, slet gamle cachefiler og luk browseren igen.
Åben browseren på ny, åben Filmstriben og prøv at afspille filmen. Der kan gå 10-20 sekunder før filmen starter.
Virker Filmstriben på alle Mac-computere?
Din Mac skal have Intel-processor for at Filmstribens film kan vises i Silverlight.
Hvilke browsere kan jeg bruge?
Det kommer an på hvilket styresystem du har på computeren. Du kan finde oplysningen i oversigten over systemkrav (fanebladet System requirements) på Silverlight-siden.
Jeg får besked om at jeg har en udenlandsk IP adresse, men jeg er i Danmark?
Pga. rettigheder til filmene er Filmstriben begrænset til Danmark. Derfor kører vi et tjek af din IP-adresse, for at sikre at den er dansk. Nogle danske internetudbydere køber udenlanske IP adresser, og det er åbenbart tilfældet med din. Kontakt os på DBCs Kundeservice og opgiv din IP-adresse og din internetleverandør, så lægger vi din IP- adresse ind i listen over danske IP-adresser.
Hvor længe kan jeg låne filmen?
Du låner filmen i 24 timer og kan se den flere gange, stoppe den, spole og genstarte på den samme computer.
Hvorfor foretages der systemtjek når jeg starter filmen?
Når du klikker på 'Se filmen' åbner et nyt vindue med overskriften: "Filmstriben.dk tjekker om du har de nødvendige programmer". Det sker fordi opsætningen på pc'en ikke er korrekt. Følg anvisningen nede i teksten.
Når du har tilrettet opsætningen (fx har installeret Silverlight) skal du genstarte computeren og åbne siden på ny. Derefter bør filmen starte når du klikker på 'Se filmen'.
Der er ikke er nogen lyd
Tjek volumenkontrollen i afspilleren i Filmstriben. Hvis den er skruet op og du stadig ikke får nogen lyd, kan du tjekke volumenkontrollen, som er indbygget i styresystemet. Se efter at volumen ikke er slået fra eller skruet ned.
Hvorfor kan jeg ikke se filmene?
Hvis du har problemer med at få adgang til at se filmene når du åbner login-siden, kan det være fordi du har valgt en forkert indgangsknap på Filmstribens forside. Se øverst på siden om du er inde i den rigtige portal, Lån film fra biblioteket.
Kan filmen ses på flere computere?
Filmen er kun tilgængelig på den pc du brugte, da filmen blev lånt. Når du logger ind for at se filmen oprettes en dekrypteringsnøgle på din pc - den er gyldig i 24 timer.
Kan jeg ændre båndbredde manuelt?
Nej, du har ikke mulighed for at vælge båndbredde manuelt.
Hvad er Playready DRM?
For at sikre at kun de der har betalt eller har aftale med deres lokale bibliotek får adgang til filmene er alle film beskyttet med en digital kryptering. DRM, der står for ”Digital Rights Management”, er en række teknologier til kryptering af indhold der betyder, at kun brugere der har tilladelse, kan åbne filmene og få dem vist på deres pc. Som bruger vil du ikke mærke andet til dette end at du bliver bedt om at logge ind eller betale for visningen, når du skal se en film.
Hvilken teknologi bygger Filmstriben på?
Støttesystemerne er hovedsagligt baseret på Microsoft-teknologier. Digitale film – både afspiller og videotjeneste – leveres af Microsoft.
Hvilke slags film findes i Filmstriben?
Vi tilbyder spillefilm fra filmselskaberne til private brugere (både børn og voksne), kort- og dokumentarfilm for børn og voksne fra Det Danske Filminstitut og film fra danske fagfilmsproducenter.
Hvorfor aldersbegrænsning?
Mange film er omfattet af bestemmelser, som begrænser adgangen for visse aldersgrupper. Begrænsningen er sat af Medierådet for Børn og Unge for at opfylde kravene i Filmloven. Film der vises i biografen, eller film der sælges, lejes eller udlånes offentligt til børn skal være godkendt af Medierådet for Børn og unge. Er de ikke det, er det forbudt både at vise, sælge, leje eller udlåne dem offentligt til børn under 15 år.
Hvad er forskellen på streaming og download?
Ved download overføres filmen til harddisken og lagres der. Ved streaming gemmes mediefilen ikke, men overføres løbende.
Fordele ved streaming:
* ingen ventetid mens (tunge) mediefiler downloades
* ingen vanskelige download-procedurer
* indholdet er umiddelbart tilgængeligt
* ingen brug af lagerplads på computeren
Kan jeg downloade og gemme film fra Filmstriben?
Nej. Filmene streames fra en server hos DBC. Alle film er DRM-krypteret af hensyn til ophavsretten og kan derfor ikke downloades og gemmes på din egen computer.
|