Burma VJ - Reporter i et lukket land
Anders Østergaards dokumentarfilm Burma VJ deltog søndag i kampen om en Oscar i kategorien Bedste lange dokumentarfilm. Filmen vandt ikke den eftertragtede statuette, men se den alligevel
Publiceret: 08.03.2010
Filmen handler om munkeopstanden i Burma i 2007 og dokumenterer militær-juntaens krænkelser af menneskerettigheder. En gruppe videojournalister optog filmen med skjulte kameraer - med liv og frihed som indsats. Nogle af dem blev arresteret under opstanden og sidder fortsat fængslet.
Filmen vises ikke i hjemlandet da de burmesiske myndigheder forbyder fri information. Men forhåbentlig kan det ikke hemmeligholdes for burmeserne at filmen var nomineret til en Oscar og bliver vist verden rundt.














