Masser af nye titler for børn og voksne

Mere end 60 nye titler er i de seneste par uger kommet på Filmstriben, som nu giver adgang til over 300 kort- og dokumentarfilm fra Det Danske Filminstitut.

Publiceret: 13.12.2007

Blandt de mange film er der i denne søde juletid god grund til at rette opmærksomheden specielt imod animationsfilmene Hvor ligger juleland? og Snowys jul. Begge film er mest for mindre børn og fortæller nogle søde og lærerige historier.

Og for de voksne er der to nye portrætfilm om de store danske musiknavne Marilyn Mazur i Queen of percussion og Pelle Gudmundsen-Holmgren i Musikken er et monsterFilmene giver spændende indblik i, hvordan det vanskelige arbejde med musik i verdensklasse kan forme sig, hvad enten det drejer sig om jazz eller moderne kompositionsmusik.

Alle filmene kan ses direkte på nettet på de biblioteker som har tegnet et abonnement på Filmstriben.




 
Genrer
Kategori